Undersøgelser

Almindelige øjenundersøgelser

En almindelig øjenundersøgelse af voksne omfatter som hovedregel en vejledende synsprøve (kan ikke bruges til brillejustering), måling af egen afstandsbrille, måling af øjets tryk, undersøgelse af øjet med spaltelampe samt fotografering af øjets nethinde. Hvis det skønnes nødvendigt, dryppes øjnene med pupiludvidende dråber. Pupiludvidelse opnåes ca. 10-30 min efter du har fået dråberne. I den periode venter du i klinikkens venteværelse indtil du bliver kaldt ind til yderligere undersøgelse. Bemærk der skal gå 2 timer efter du har fået pupiludvidende dråber før du må køre bil igen.
Kontaktlinser skal som regel fjernes inden øjenundersøgelsen, medmindre det drejer sig om speciallinser.
Husk at medbringe den afstandsbrille og/eller læsebrille som fungerer bedst for dig.
Det er en fordel altid at informere øjenlægen om alvorlige eller kroniske almensygdomme, idet en del af disse kan give symptomer fra øjnene. Eksempler er kræftsygdom, hjertesygdom, neurologisk sygdom, diabetes eller gigtlidelse.

Synsfeltundersøgelser

Formål:
At undersøge synsfeltet og forekomst af evt. udfald. Metoden anvendes ved mistanke eller opfølgning af grøn stær eller andre sygdomme der påvirker synsnerven eller synsbanerne.

Metode:
Det ene øje tildækkes, så der kun undersøges et øje ad gangen. Ved undersøgelsen placeres du foran en hvid kuppelformet skærm med et centralt fiksationslys. Du skal se ligefrem på fiksationslyset under hele undersøgelsen. Rundt omkring i kuplen tændes en anden lille lysplet med forskellige intervaller og styrke. Så snart du ser denne lysplet skal du trykke på en kontakt. Computeren registrerer derved at du har set pletten. Undersøgelsen varer ca. 10 minutter. Når undersøgelsen er færdig registreres resultatet på en synsfeltkurve. Du vil få en tid til svar på undersøgelsen hos din øjenlæge.
Øjnene dryppes ikke så du kan sagtens køre bil efter en synfeltundersøgelse. Man kan godt beholder sin kontaktlinser eller briller på under undersøgelsen.


Børneundersøgelser

Børn kommer som regel direkte ind til øjenlægen eller børne- og skeleterapeuten som foretager synsprøve, skele/samsynsundersøgelse samt evt. udmåling til briller. Børn under 14 år skal som oftest have dryppet øjnene, før brillestyrken kan bestemmes. Dråberne svier kortvarigt og gør det vanskeligt at fokusere på nært hold i nogle timer. Den pupiludvidende effekt kan i nogle tilfælde holde til dagen efter, men forsvinder altid af sig selv. Hvis barnet skal dryppes, skal man vente ca. 40-45 minutter før målingen kan foretages, så det er en god idé at være forberedt på dette.

Yderligere info om børn findes i Værn om Synets pjece: Mit barns øje




Diabetesundersøgelser

Diabetiske øjenforandringer optræder som regel efter mange års sygdom, og oftere hos patienter med dårlig blodsukkerregulation og rygere. De første øjenforandringer bemærkes ikke af patienten selv, så derfor er det vigtig at få foretaget rutinekontroller med jævne mellemrum, som regel en undersøgelse om året. Undersøgelsen indebærer stort set altid pupiludvidelse med øjendråber.
Diabetiske øjenforandringer kan være til stede, allerede når diagnosen stilles.
Ved undersøgelsen bliver øjets tryk målt, øjnene dryppet med pupiludvidende dråber, og der bliver taget fotos af øjenbaggrunden.
BEMÆRK: Det er ikke nødvendigvis øjenlægen, som du møder til den årlige diabetisk kontrol.

Yderligere info om diabetes findes i Værn om Synets pjece: diabetes

Undersøgelse for grøn stær (Glaukom)

Ordet "grøn stær" betegner ikke en enkelt sygdom men er en samlet betegnelse for flere forskellige sygdomme, der forårsager typiske forandringer i øjets synsnerve.

Den hyppigste form for grøn stær er en snigende øjensygdom, som oftest optræder efter 60 års alderen og giver ikke symptomer, før den er langt fremskreden. Der er en vis arvelighed og derfor anbefales børn af patienter med grøn stær at gå til øjenlægen efter 40 års alderen.
Der foretages almindelig øjenundersøgelse samt synsfeltundersøgelse med jævne mellemrum.

Når man har grøn stær er målet at sænke trykket for at forhindre yderligere nervetrådsskade. Jo mere skadet synsnerven er, desto lavere bør øjentrykket helst være. Behandlingen er for de åbentvinklede typer grøn stær livslang, mens den lukketvinklet type i mange tilfælde kan kureres med laser. Synstab pga. henfaldne synsnervetråde kan ikke genskabes. Det er derfor vigtigt, at sygdommen opdages og behandles så tidligt så muligt. Man bør undersøges af en øjenlæge, hvis man har mistanke om, at man er ved at udvikle grøn stær.

Yderligere info om grøn stær findes i Værn om Synets pjece: Grøn stær


Undersøgelse for alderspletter på nethinden (AMD)

AMD er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum eller den "gule plet", (på latin: macula), der har den største koncentration af sanseceller, navnlig de specialiserede "tappe" som er ansvarlige for, at vi kan opfatte fine detaljer, farver og se omverdenen tredimensionelt. Sygdommen er dobbeltsidig - det vil sige at den udvikles på begge øjne - men der er ofte forskel på graden i henholdsvis højre og venstre øje.

Druser og forandringer i pigmentcellerne kan hos nogle mennesker, men slet ikke hos alle, udvikle sig til fremskreden AMD, som har to hovedformer - fremskreden tør AMD og våd AMD. Begge former for fremskreden AMD kan optræde samtidig. Den tørre form kan i sit forløb gå over i en våd form med ret pludselig svær synsnedsættelse.


Våd AMD er karakteriseret ved pludselig nedsat centralsyn/formforvrængning på det ene øje. Kontakt øjenlægen snarest ved disse symptomer, så denne kan undersøge øjet og evt. viderehenvise til behandling. Tør AMD giver langsomt aftagende læse/centralsyn og kan ikke behandles. God belysning (mindst 60 W i læselampen) og lup kan være til stor hjælp. AMD kan give svagsyn, men ikke total blindhed.

Yderligere info om AMD findes i Værn om Synets pjece: AMD

Undersøgelse for grå stær (Katarakt)

Grå stær er en almindelig aldersforandring i øjets linse, som kan medføre tiltagende synssløring eller ændringer i afstandsbrillens styrke. Tilstanden er ufarlig for øjet i den forstand, at øjet ikke tager skade af at have grå stær.

Grå stær (katarakt) er en betegnelse for enhver form for uklarhed i øjets linse. Linsen er lokaliseret lige bag iris og pupillen. Normalt er linsen klar, og bryder synsindtryk så det fokuseres i brændpunkt på nethinden. Bliver linsen uklar, vil lyset ikke være i stand til at passere frit, og man vil få nedsat syn og evt. blændingsgener og dobbeltsyn.

Hvis undersøgelsen hos øjenlægen viser, at du har behandlingskrævende grå stær, vil du som udgangspunkt blive henvist til gratis operation i offentligt regi. Du vil blive indkaldt fra sygehuset, og forundersøgelse, operation og efterkontrol vil foregå på en af øjenafdelingerne i Hillerød, Glostrup, Frederiksberg eller en privatklinik med offentlig behandlingsaftale.

Ca. 3 uger efter operationen foretages en efterkontrol her i klinikken. Denne tid skal du selv bestille, når du har fået operationsdatoen.

Yderligere info om grå stær findes i Værn om Synets pjece: Grå stær


Undersøgelse for efterstær

Fra januar 2018 dækkes efterstærsbehandling i klinikken ikke længere af sygesikringen. Du vil derfor blive tilbudt henvisning til Glostrup Øjenafdeling, som kan behandle efterstæren uden omkostninger for dig. Du kan også vælge at få fjernet efterstær her i klinikken mod betaling.

Operation for tunge øjenlåg

Den almindelige aldersudvikling af ansigtshuden gør, at huden i panden og over øjnene med tiden vil tynge eller folde. I nogle tilfælde så meget, at synsfeltet begrænses væsentligt, og i disse tilfælde dækker sygesikringen muligvis en operation. I andre tilfælde må tilstanden siges at være en skavank mere end en sygdom, og her må man selv betale for operationen. Øjenlægen vurderer, om sygesikringen dækker, men vær forberedt på, at det måske ikke er tilfældet. Sundhedsstyrelsen har udstukket mere restriktive kriterier for, hvornår øjenlåg kan opereres for sygesikringens regning. Kriterierne kan findes her.
Operationen foregår i lokal bedøvelse og varer en times tid. Fraset anlæggelsen af bedøvelsen er operationen smertefri.


Operation for hængende øjenbryn

I nogle tilfælde er det mest pandehuden, der er blevet løs, således at øjenbrynene er meget lavtsiddende. Dette ses ofte i kombination med løs øjenlågshud. Ved øjenbrynsløft fjernes et stykke hud over øjenbrynet, hvilket vil efterlade et mindre, men synligt ar. Operationen laves i lokalbedøvelse. Det er en lidt mere omfattende operation end øjenlågsoperation. Øjenlægen vil informere grundigere om indgrebet og forventet resultat.